Bøger til børn om at være pårørende til psykisk sygdom
Når børn er pårørende til en person med psykisk sygdom, kan det skabe usikkerhed, skyldfølelse og mange spørgsmål. Bøger kan give børn viden og redskaber til at forstå det, der er svært, og støtte dem i at håndtere deres egne reaktioner. Her finder du en oversigt over børnebøger, der på forskellig vis formidler psykisk sygdom i børnehøjde.
De fleste af bøgerne kan lånes på dit lokale folkebibliotek. Hvis biblioteket ikke selv har et eksemplar af bogen, så vil de kunne hjælpe dig med at bestille hjem fra andre biblioteker. Du kan også søge efter bøgerne på bibliotek.dk
Angst
- Forfatter: Lise Villadsen
- Målgruppe: 14-16 år
- Nøgleord: Angst, søskende, familie, identitet
- Beskrivelse: Astrids storesøster, Cecilie, lider af angst og har rigtigt svært ved at håndtere hverdagen. Astrid må støtte Cecilie hver gang, hun har brug for det, og pludselig er der slet ikke plads til bare at være Astrid.
Bipolar lidelse
- Forfatter: Gunvor Ganer Krejberg, Nithu Thava
- Målgruppe: 5-10 år
- Nøgleord: Bipolar affektiv sindslidelse, psykisk sygdom, humørsvingninger, bedsteforældre, børn, familie
- Beskrivelse: Bedstemor bor hjemme hos hovedpersonen og mor og far. Bedstemor har en bi indeni - en magisk polarbi, og når den skifter farve, ændrer Bedstemors humør sig. Meget flot billedbog om at leve med en voksen med en psykisk lidelse.
- Forfatter: Jacqueline Wilson
- Målgruppe: 10-12 år
- Nøgleord: Bipolar lidelse, alkoholmisbrug, forældre, børn
- Beskrivelse: Dolphin på 11 år og Star på 13 lever sammen med deres mor, der er alkoholiker og maniodepressiv. Det betyder, at pigerne må klare mange opgaver på egen hånd.
- Forfatter: Gro Dahle, Iben Sandemose. Socialt udviklingscenter SUS
- Målgruppe: 5-8 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, humørskift, forældre, børn
- Beskrivelse: I bogen oplever Tulle sin mors kampe som sindslidende – hvor mors hoved er fyldt af sommerhav og solskin – og skifter til et frådende hav af mørke og farer. Men mor kommer ud af de mørke tanker igen – og så er det kun Tulle, der er i mors hoved.
- Forfatter: Gerd-Ragna Bloch Thorsen
- Målgruppe: 13-15 år
- Nøgleord: Bipolar lidelse, børn, forældre, psykolog
- Beskrivelse: Lenas mor er manio-depressiv, og det giver store problemer for Lena, indtil en psykolog fortæller hende om sygdommen.
- Forfatter: Ann-Dorthe Ellegaard Petersen, Mads Trier-Blom
- Målgruppe: 7-13 år
- Nøgleord: Bipolar lidelse, forældre, børn
- Beskrivelse: Samtalebog med fakta og gode råd til børn, der har en mor eller far med bipolar lidelse.
- Forfatter: Malin Anclair, Mimmi Tollerup-Grkovic
- Målgruppe: 4-6 år
- Nøgleord: Depression, humørskift, forældre, børn, indlæggelse
- Beskrivelse: Fia har en mor med masser af sjove idéer og godt humør. Nogen gange er det næsten for meget af det gode. Andre gange mister mor helt humøret og må blive liggende i sin seng.
Demenssygdom
- Forfatter: Caretoons
- Målgruppe: 5-9 år
- Nøgleord: Alderdom, demens, glemsomhed, bedsteforældre, børn
- Beskrivelse: Bedste har fået demens og er begyndt at glemme alle mulige små ting. Alva er bekymret for, at Bedste også kommer til at glemme de store ting - Alva, for eksempel.
- Forfatter: Ellen Dalgaard Jensen
- Målgruppe: 6-10 år
- Nøgleord: Demens, bedsteforældre, børn, glemsomhed
- Beskrivelse: Jonas' farfar går på gaden i nattøj. Og Katrines Olde kan ikke kende hende. Mange af børnene i klassen kender nogen der er demente.
- Forfatter: Jeppe Løntoft Nybye
- Målgruppe: 3-7 år
- Nøgleord: Demens, bedsteforældre, børn, glemsomhed, eventyr
- Beskrivelse: Farmor fortæller altid vilde historier. Farfar siger det hele er løgn, men en nat tager farmor sit barnebarn med til Vidunderøen. På overfladen et sjovt og skørt evemtyr, og mellem linjerne en fortælling om relationen mellem børn og bedsteforældre, der på trods af demenssygdom fortsat kan blomstre ved barnets beundring.
- Forfatter: Mette Vedsø
- Målgruppe: 4-7 år
- Nøgleord: Demens, glemsomhed, bedsteforældre, børn, familie, følelser, leg
- Beskrivelse: Om Susis farmor, som bliver dement. Både Susis far og farmor er kede af det, men Susi leger med farmor og gør dem glade igen.
- Forfatter: Betina Birkjær, Anna Margrethe Kjærgaard
- Målgruppe: 4-7 år
- Nøgleord: Demens, bedsteforældre, børn, mindeskabelse, forandringer, omsorg
- Beskrivelse: Stumps bedstefar hjælper altid med Stumps kryds og tværs. Men en dag begynder han at tabe alle sine ord, og langsomt ændrer han adfærd og humør. Så får Stump en idé til, hvordan hun kan give bedstefar humøret tilbage. En bog om demens, om at samle minder og om at acceptere forandringer med omsorg.
- Forfatter: Kirsten John, Katja Gehrmann
- Målgruppe: 4-7 år
- Nøgleord: Demens, bedsteforældre, børn, glemsomhed
- Beskrivelse: Billedbog om morfar der ikke længere husker så godt og hvordan det føles for barnebarnet, Nanna.
- Forfatter: Janne Jakobsen
- Målgruppe: 10-14 år
- Nøgleord: Demens, alzheimer, bedsteforældre, børn, glemsomhed
- Beskrivelse: Bellas mormor begynder pludselig at opføre sig anderledes. Hun glemmer ting, ændrer udseende og gør mærkelige ting. Men hvordan håndterer man det, når man kun er 13 år, og mormor er det bedste man har?
Depression
- Forfatter: Birgit Strandbygaard
- Målgruppe: 8-10 år
- Nøgleord: Depression, børn, familie, forældre, indlæggelse
- Beskrivelse: Allis flytter ind hos sin moster, onkel og fire børn, da hendes mor kommer på hospitalet med en depression. Allis er fuld af fantasi, historier, løgne og initiativ, og meget bliver anderledes.
- Forfatter: Christina Bredstrup, Jette Andreasen, Martin Leighton Eliasen
- Målgruppe: 5-7 år
- Nøgleord: Depression, forældre, børn, indlæggelse
- Beskrivelse: En alvorlig billedbog til samtale om et svært emne. Kaspers mor har en alvorlig depression og må til sidste indlægges på hospitalet. Efterord til den voksne læser.
- Forfatter: Gro Dahle, Iben Sandemose. Socialt udviklingscenter SUS
- Målgruppe: 5-8 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, humørskift, forældre, børn
- Beskrivelse: I bogen oplever Tulle sin mors kampe som sindslidende – hvor mors hoved er fyldt af sommerhav og solskin – og skifter til et frådende hav af mørke og farer. Men mor kommer ud af de mørke tanker igen – og så er det kun Tulle, der er i mors hoved.
- Forfatter: Mette Egelund Olsen
- Målgruppe: 5-10 år
- Nøgleord: Depression, forældre, børn, indlæggelse, udskrivelse
- Beskrivelse: Hverdagshistorie om en lille pige, hvis mor igen bliver indlagt med en depression. Vi følger forløbet, fra moren giver besked om, at hun skal indlægges, til hun bliver udskrevet. Med forord samt gode råd til den voksne oplæser
- Forfatter: Cecilie Marie Hastrup, Pauline Drasbæk
- Målgruppe: 6-9 år
- Nøgleord: Depression, følelser, humor, forældre, børn, familie
- Beskrivelse: 7-årige Mingus lever et trygt og dejligt liv sammen med sin mor og lillesøster. Trekløveret bager kager, fortæller historier og hygger i haven, men en dag mister mor fodfæstet og falder i et dybt hul. Mingus gør alt for at hjælpe sin mor tilbage i lyset, men måske er det ikke alle problemer, børn kan hjælpe med?
- Forfatter: Malin Anclair, Mimmi Tollerup-Grkovic
- Målgruppe: 4-6 år
- Nøgleord: Depression, humørskift, forældre, børn, indlæggelse
- Beskrivelse: Fia har en mor med masser af sjove idéer og godt humør. Nogen gange er det næsten for meget af det gode. Andre gange mister mor helt humøret og må blive liggende i sin seng.
Ikke-diagnosespecifikke bøger (kan bruges af og sammen med børn, der er pårørende til en person, som lider af en psykisk sygdom).
- Forfatter: Bent Nørgaard, Susanne Mertz
- Målgruppe: 7-9 år
- Nøgleord: Sammenbrud, børn, forældre, indlæggelse, sygdomsforløb, behandling, følelser
- Beskrivelse: Billedbog, der følger Pelles familie op til Pelles fars psykiske sammenbrud og efterfølgende indlæggelse på hospitalets lukkede afdeling. Bogen er fortalt fra den 11/12-årige Pelles synsvinkel og kommer både omkring optakten, behandlingen og de følelsesmæssige konsekvenser.
- Forfatter: Helle Bossow, Lone Arp, Mette Lisbeth Høi Christensen. SIND’s Pårørenderådgivning.
- Målgruppe: 5-7 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, forældre, børn, børnehave
- Beskrivelse: Billedbog om den 5-årige Annes dagligdag dels derhjemme med en psykisk syg mor og dels i børnehaven.
- Forfatter: Nikolaj Quaade
- Målgruppe: 5-10 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, børn, forældre, følelser
- Beskrivelse: Hvad gør man som barn, når ens mor bliver mere og mere vred, og man selv føler, at man bliver mindre og mindre?
- Forfatter: Per Bloch, Anna Jacobina Jacobsen
- Målgruppe: 8-12 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, familie, forældre, børn, følelser, hjælp
- Beskrivelse: Når mor begynder at gøre mærkelige ting, og når de piller, hun selv har været med til at lave, ikke hjælper, kan det være svært at bo under samme tag. Når far bliver trist og ikke kan hjælpe mor, må nogle andre træde til. En bog om psykisk sygdom i familien og om hvordan det kan påvirke børn.
- Forfatter: Tytti Solantaus
- Målgruppe: 11-14 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, forældre, børn, familier, unge
- Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann. Socialt udviklingscenter SUS
- Målgruppe: Førskoleniveau
- Nøgleord: forældre, børn, følelser, psykisk sygdom
- Beskrivelse: Børnebog om at have en mor med en psykisk sygdom. Forfatteren er selv mor og har en sindslidelse. Med bogen ønsker hun at skabe forståelse og inspirere til samtaler med børn om, hvordan det er at have en psykisk sygdom.
- Forfatter: Ragnar Hovland
- Målgruppe: 14-16 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, forældre, unge, kærlighed
- Beskrivelse: Påls mor forlader familien, og den 13-årige dreng er ladt alene tilbage med sin rare, men sindssyge far i en verden af gamle bøger. Men så møder han pigen med stjernen, Mercedes.
- Forfatter: Anna Rosenbeck, Inger Thormann,
- Målgruppe: Fra 5 år
- Nøgleord: forældre, børn, følelser, psykisk sygdom, familieterapi
- Beskrivelse: Line går i børnehaveklasse og storebror Peter i 5. klasse, da mor bliver psykisk syg. Det bliver en svær tid, men familiesamtalerne med psykologen hjælper.
- Forfatter: Mala Moszkowicz, Jakob Kramer, Socialt Udviklingscenter, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Sundhedsfagligt Råd i Psykiatrien
- Målgruppe: 3-5 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, forældre, børn, psykiatrisk afdeling
- Beskrivelse: Om hvordan der kan se ud på en psykiatrisk afdeling og hvordan Rosas mor bliver passet, mens hun er syg.
- Forfatter: Karen Glistrup
- Målgruppe: 6-12 år
- Nøgleord: børn, familier, forældre, depression, angst, samtale, psykiske traumer, psykisk sygdom, følelser
- Beskrivelse: Tavshed om svære emner er at svigte de børn, der tumler med dem. Både forældre, familiemedlemmer og fagprofessionelle kan bruge denne bog til at tage hul på en dialog om blandt andet psykisk sygdom, angst og depression.
- Forfatter: Psykiatrifonden
- Målgruppe: 7-12 år
- Nøgleord: Psykisk sygdom, børn, forældre, følelser
- Beskrivelse: Beskrivelse af hvad psykisk sygdom er, og om hvordan voksne kan opføre sig, når de har en psykisk sygdom.
Udviklingshandicap
- Forfatter: Anna-Karin Eurelius
- Målgruppe: 8-9 år
- Nøgleord: Moster, familie, børn, udviklingshandicap
- Beskrivelse: Emil skal have sin moster Gitte på besøg. Hun er som et barn, selv om hun er voksen. Hun gør skøre ting. Vil de andre drenge grine af hende?