Bøger til børn som er pårørende til somatisk sygdom
Fysisk sygdom hos en nærtstående kan påvirke barnets hverdag, tryghed og trivsel. Bøger kan være en måde at støtte barnets forståelse af sygdomsforløb og skabe rammer for dialog. Her finder du en oversigt over bøger, der behandler forskellige former for fysisk sygdom i familien eller nærmiljøet – fortalt i børnehøjde.
De fleste af bøgerne kan lånes på dit lokale folkebibliotek. Hvis biblioteket ikke selv har et eksemplar af bogen, så vil de kunne hjælpe dig med at bestille hjem fra andre biblioteker. Du kan også søge efter bøgerne på bibliotek.dk
Diabetes- og hormonsygdomme
- Forfatter: Caretoons
- Målgruppe: Folkeskole-niveau
Ikke-diagnosespecifikke bøger (kan bruges af og sammen med børn, der er pårørende til en person, som er alvorligt syg, uanset den konkrete diagnose).
- Forfatter: Børn, unge og sorg
- Målgruppe: Unge
- Nøgleord: Unge, forældre, alvorlig sygdom
- Beskrivelse: Pjece
- Forfatter: Det Nationale Sorgcenter, Børn, unge og sorg
- Målgruppe: 13-19 år
- Nøgleord: Forældre, unge, alvorlig sygdom, følelser, reaktioner
- Beskrivelse: Pjece
- Forfatter: Julie Døssing Frost, Josephine Kyhn
- Målgruppe: 4-10 år
- Nøgleord: Død, venskab, forældre, børn, sygdom, skyld, sorg, dyr
- Beskrivelse: Knirke overtaler Pindsvin til at lave en tømmerflåde, også selvom Pindsvin er lidt bange - for er det hendes skyld hvis de går på grund, ligesom hun føler det er hendes skyld at hendes far er syg?
- Forfatter: Nanna van Roon
- Målgruppe: Billedbog
- Nøgleord: Savn, sorg, sorgbearbejdning, magi
- Beskrivelse: Igennem den kærlige historie vendes det at savne til noget magisk – og historien kan endda overføres til praksis, så barnet kan bruge magien og den effektive og simple metode fra bogen, når savnet opstår.
- Forfatter: Børn, unge og sorg
- Målgruppe: 13-19 år
- Nøgleord: Forældre, søskende, unge, alvorlig sygdom, følelser, reaktioner
- Beskrivelse: Pjece
Kritisk sygdom
- Forfatter: Bettie Elias
- Målgruppe: 6-8 år
- Nøgleord: Død, familie, forældre, børn, sorg, ulykke, trafikuheld
- Beskrivelse: Næsten 9-årige Jens' far dør pludselig ved et trafikuheld, og Jens og mor og lillesøster Nina går en hård tid igennem, før dagligdagen igen bliver mindre smertefuld.
- Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen, Kirsten Sonne Harild, Ida-Marie Rendtorff, Merlin P. Mann
- Målgruppe: 8-12 år
- Nøgleord: Alvorlig sygdom, sorg, tab, død, søskende, bedsteforældre, forældre, børn, ulykke, sorgbearbejdning, begravelse, følelser, savn
- Beskrivelse: Om en familie, der mister en farfar, om familier der mister en datter/søster og om en familie, hvor en mor og datter/søster er væk mens en far og en datter/søster står tilbage.
Kræftsygdomme
- Forfatter: Janna Matthies, Kristi Valiant
- Målgruppe: 3-7 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, forældre, børn, familie
- Beskrivelse: Janies mor får konstateret brystkræft. For at komme gennem forløbet beslutter familien sig for at plante en "bli' rask igen-have". Mor går gennem operation, hårtab, alt imens haven vokser og gror. Når græskarrene er store, er mor rask igen.
- Forfatter: Line Thoft Carlsen
- Målgruppe: 6-10 år
- Nøgleord: Forældre, børn, kræftsygdom, kemoterapi, følelser, sorg, familie
- Beskrivelse: Rasmus på 9 år fortæller om det år, hvor hans mor er i behandling for brystkræft, hvad behandlingen indebærer, hvordan den forløber og hvordan det påvirker ham og hele familien. Med tegnsprogsillustrationer.
- Forfatter: Jeanne Fløe, Henrik Bjerregrav
- Målgruppe: 5-7 år
- Nøgleord: Død, begravelse, kræftsygdom, følelser
- Beskrivelse: Leas mormor bliver syg af kræft og dør. Lea er med på hospitalet og til begravelsen. Sammen med morfar besøger hun gravstedet og lægger blomster.
- Forfatter: Katrine Kirk, Luca Fattore
- Målgruppe: 3-5 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, helbredelse, forældre, børn, følelser
- Beskrivelse: En fortælling om Kasper, 3 år og hans mor der har fået kræft. Bogen hjælper barnet til at få forståelse for sygdommen og konsekvenserne for familien. En fin introduktion hjælper den voksne med at gribe det vanskelige emne an overfor barnet.
- Forfatter: Pia Olsen
- Målgruppe: 8-12 år
- Nøgleord: Bedsteforældre, kræftsygdom, sorg, savn, død, familie, følelser
- Beskrivelse: Kamilles elskede morfar bliver syg af cancer, og pludselig drejer hele livet sig om hospitaler, medicin og sygdom. Da morfar til sidst får fred, er det svært for Kamille at blive glad igen, men måske en sorggruppe med andre børn kan hjælpe?
- Forfatter: Liv Ea
- Målgruppe: 12-16 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, familie, bekymring, ventetid, forældre, børn, helbredelse
- Beskrivelse: Idas mor er syg, og tiden går i stå. I korte tekststykker beskriver Ida øjeblikke og stemninger, mens virkeligheden, familie og venner føles fjernt fra hende. Ida holder et skrig inde fra april til september.
- Forfatter: Hanne Jørgensen
- Målgruppe: 7-9 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, nyrer, lever, forældre, børn, følelser, sorg, død
- Beskrivelse: Sofie på 11 år lever et trygt og godt liv, indtil hendes far pludselig får kræft i lever og nyrer. Der kommer perioder med angst, med håb og til sidst opgivelse, men livet går jo videre, og selv dyb sorg kan overkommes.
- Forfatter: Line Thoft Carlsen
- Målgruppe: 6-10 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, kemoterapi, forældre, børn, død, følelser, sorg
- Beskrivelse: Signe på 9 år fortæller om hverdagen i familien fra hendes far får kræft, til han bliver mere og mere syg og til sidst dør.
- Forfatter: Kirstine Monefeldt Lindgaard
- Målgruppe: 6-12 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, brystkræft, forældre, børn, familie, følelser, operation, hårtab, kemoterapi, strålebehandling
- Beskrivelse: 10-årige Vilfreds mor har fået brystkræft. Serien i tre dele omhandler Vilfreds oplevelser omkring morens kræftforløb.
- Forfatter: Susanne Engelhardt, Birte Engelhardt
- Målgruppe: 4-6 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, død, sorg, sorgarbejde, forældre, børn, familie
- Beskrivelse: Sofies og Jonas' mor har kræft og skal dø. Efter begravelsen er de kede af det, men det hjælper at mor nu er en engel, der våger over dem. Og så er der de gode minder.
- Forfatter: Randi Krogsgaard
- Målgruppe: 2-4 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, brystkræft, forældre, børn, familie
- Beskrivelse: Det er svært at få brystkræft, og det er svært at fortælle sine børn, hvad der sker med en, når man bliver syg. Det gælder især de små børn, som ikke forstår så meget og ikke har så mange ord, men som opfatter stemninger og følelser. Bogen rummer forslag til forklaringer og billeder på, hvad der sker, når man finder en knude i sit bryst.
- Forfatter: Morten Dürr
- Målgruppe: 9-12 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, død, indlæggelse, sygdomsforløb, begravelse, sorg
- Beskrivelse: Oscars mor er syg af kræft og dør. Mon skaderne i træet har gemt et brev til ham fra mor?
- Forfatter: Jens Mattsson, Jenny Lucander
- Målgruppe: 3-7 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, leg, følelser, søskende, indlæggelse, børn
- Beskrivelse: Løver er stærke dyr, der holder sammen. To brødre leger, at de er løver. Også da storebroren bliver alvorlig syg og bliver indlagt på sygehuset.
Nyresygdomme
- Forfatter: Anne Kathrine B. Nielsen; Morten Berthelsen
- Målgruppe: 6-10 år
- Nøgleord: Nyresygdom, følelser, transplantation, dialyse, forældre, børn, familie
- Beskrivelse: Tue savner alt det han plejede at lave med far, før han blev syg med dårlige nyrer. Tue er trist og bekymret, men da han tager med far på hospitalet, lærer han mere om hvad nyrerne gør.
Sygdomme hos børn og for tidligt fødte
- Forfatter: Aske Panduro
- Målgruppe: 6-10 år
- Nøgleord: Kræftsygdom, søskende, børn, leukæmi, følelser
- Beskrivelse: 8-årige Gustavs storesøster har leukæmi. Han er bange for at Sara skal dø. Far og mor tænker mest på Sara Ingen spørger, hvordan han har det. Bogen kan danne udgangspunkt for samtale med børn og voksne om at være søskende til en kræftsyg.
- Forfatter: Ulf Stark, Anna Höglund
- Målgruppe: 5-7 år
- Nøgleord: Død, magi, søskende, musik
- Beskrivelse: Fortællerens lillesøster Sara er alvorligt syg. Han sidder ved hendes seng. Da hun skal sove, beder hun ham spille på den sorte violin. Men han kan slet ikke spille. Så er det som magien tager over, han kanespille og en lille mørkklædt mand dukker op.
- Forfatter: Jacob Riewe, Otto Dickmeiss
- Målgruppe: 4-7 år
- Nøgleord: Alvorlig sygdom, sorg, tab, død, søskende, drømme
- Beskrivelse: Storebror er ved at dø, men når at møde lillebror i hulen under hospitalssengen, hvor de aftaler at mødes i lillebrors drømme, så de sammen kan bygge en drømmehule.
- Forfatter: Birgitte Kassa Bjerge, Gonzalo Vento
- Målgruppe: 5-9 år
- Nøgleord: Spædbarnsdød, dødfødsel, søskende, familie, følelser
- Beskrivelse: Sara glæder sig til at møde sin nye lillebror og blive storesøster. En nat sker det endelig - mor skal på hospitalet og føde. Men Saras lillebror er død ved fødslen. Hvordan kan man blive født, men ikke være i live?
- Forfatter: Helene Stubben Brun, Anja Gram
- Målgruppe: 3-6 år
- Nøgleord: Børnekræft, kræftsygdom, søskende, familie, børn, følelser
- Beskrivelse: Samtalebog om at være det raske barn i en familie med et alvorligt sygt barn, med fokus på de følelser, usikkerhed og frustrationer, der følger med at have et sygt barn i familien.
- Forfatter: Joy Lieberkind
- Målgruppe: 10-15 år
- Nøgleord: Søskende, familie, død, skyld, skam, kærlighed, jalousi
- Beskrivelse: Katrine skal altid tage hensyn til sin lillesøster, Marie, der er syg og får al opmærksomheden. Katrine får kun skældud, og hun føler ikke at hendes far og mor elsker hende. En nat får Katrine besøg af Døden. Måske kan han hjælpe hende?
Sygdomme i hjerne og nervesystem
- Forfatter: Anna Rosenbeck, Inger Thormann
- Målgruppe: 5-9 år
- Nøgleord: Bedsteforældre, børn, terminal sygdom, død, sorg
- Beskrivelse: Martin er 9 år, bedstefar er 84. De er verdens bedste venner, og en gang om ugen hygger de sig sammen. Da bedstefar får et slagtilfælde og kommer på plejehjem, hvor han dør, påvirker det Martin meget.
- Forfatter: Mats Larsson
- Målgruppe: 7-9 år
- Nøgleord: Parkinsons sygdom, børn, forældre, følelser
- Beskrivelse: Far Nisse har Parkinsons sygdom som gør at han ryster. Vi hører om hans sygdom og hvordan den bliver behandlet og om livet i en familie med far, mor og børn. Et afsnit om sygdommen og syv sange om livet med en far der er syg.
- Forfatter: Birthe K. Nielsen, Helle Sihm
- Målgruppe: 5-7 år
- Nøgleord: Hjernesygdom, slagtilfælde, apopleksi, bedsteforældre, stroke
- Beskrivelse: Da Lærkes bedstefar får et slagtilfælde og må genoptrænes, hjælper Lærke ham med at lære bogstaverne, som hun lige selv har lært i skolen.
- Forfatter: Jette Elkjær, Kim Ekdahl
- Målgruppe: 5-9 år
- Nøgleord: Sclerose, forældre, børn
- Beskrivelse: Noahs far har sclerose, men hvad er sclerose egentlig, og hvad betyder det for hverdagen? Det fortæller farmor om, mens far tager en lur.
- Forfatter: Scleroseforeningen
- Målgruppe: 6-10 år
- Nøgleord: Sclerose, forældre, børn, symptomer, følelser, reaktioner
- Beskrivelse: Pjece
- Forfatter: Jytte Jensen, Dorte Schmidt, Birthe K. Nielsen
- Målgruppe: Teenagere, unge mennesker.
- Nøgleord: Blodprop, apopleksi, stroke, hjerneskade, forældre, unge, familie
- Beskrivelse: Interviews med unge mennesker, der beretter om livet efter at deres far eller mor er blevet ramt af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning - såkaldt apopleksi.
- Forfatter: Bettina Thoby
- Målgruppe: 5-7 år
- Nøgleord: Hjernesygdom, arvelighed, forældre, børn,
- Beskrivelse: Signes mor begynder at opføre sig anderledes. Det viser sig at hun har den arvelige sygdom Huntingtons chorea. En læge fortæller familien om sygdommen og dens forløb.
- Forfatter: Signe Dilling
- Målgruppe: 4+ år
- Nøgleord: Parkinson, hjernesygdom, bedsteforældre, børn
- Beskrivelse: I bogen ”Sigurd sukkerknald og parkeringssygen” møder du Sigurd sukkerknald og feen med det lyserøde hår, som ved hjælp af veteranbiler, racerbiler og vejbaner forklarer, hvad der sker i hjernen, når man har parkinson og hvordan det påvirker hans mormor.
- Forfatter: Kåre Bluitgen
- Målgruppe: 7-12 år
- Nøgleord: Død, sygdom, adfærdsændring, sorg, familie, følelser, skyld, skam, minder, bedsteforældre, hjerneblødning, indlæggelse, uhyrer
- Beskrivelse: Williams morfar er blevet syg og ligger for døden. William kan slet ikke kende morfar og ville ønske at han bare ville dø - men kan man tillade sig det?
Sygdomme i hjerte og karsystem
- Forfatter: Hjertesøskende med noget på hjertet: en samtalebog om svære følelser
- Målgruppe: 5-9 år
- Nøgleord: Hjertesygdom, søskende, familie, følelser
- Beskrivelse: Frede, som egentlig hedder Frederikke, er en helt almindelig pige med et ikke helt almindeligt liv. Hendes søde men irriterende lillebror, Sylle, har nemlig et helt specielt hjerte, som ofte stjæler hele mor og fars opmærksomhed.
Øre-, næse- og halssygdomme
- Forfatter: Lisbeth Leicht Thomsen, Høreforeningen
- Målgruppe: 6-9 år
- Nøgleord: Ménières sygdom, tinnitus, børn, bedsteforældre, hørehandicap
- Beskrivelse: Olivers morfar har fået en sygdom i øret, der får ham til at gå som en fuld mand og være svimmel. Hør om hvordan Oliver hjælper sin morfar, der lider af sygdommen menière.